Om

 

 

Restaurantunderuret.dk

Under uret har en spændende og flot historie:

Tidslomme gået i stå

Café Under Uret - i den sidste bygning på Østerbro inden det bliver København K - er tidligere i Østerbro Avis blevet betegnet som en tidslomme.

Ikke meget er forandret, siden Hans Andersen overtog kælderbeværtningen i 1927. De brune maghoniemøbler, væggene, baren, billardbordet og de rød/hvidternede duge er som taget ud af 1920’ erne. Og så måtte der fortsat ryges de senere år.

 

Nu er tiden gået helt i stå. Indehaveren Hans Christian Andersen, som overtog Under Uret efter sine forældre i 1964, er død efter et sygdomsforløb, 75 år gammel.

 

Først døde faderen Hans i 1945, siden kørte moderen det videre i cirka 20 år, inden Hans Christian Andersen - til dagligdag blot kaldet Hans - overtog både barndomshjem og værtshus.

 

Et gammelt schweizerur, som hænger inden for og naturligvis stammer fra Hans’ fars tid, er gået i stå i løbet af sygdomsperioden, og ingen har kunnet trække det op og få det til at gå igen.

 

Hans kaldte Under Uret for sin dagligstue. Der kom faste gæster fra lokalområdet, men også en bredere kreds af mennesker, der kiggede forbi jævnligt, og så naturligvis også folk som tilfældigt kom indenfor.

 

»Han sad der altid selv, og der var en afslappet stemning og afdæmpet jazz. Det var ikke noget med, at folk var smarte, man var sig selv, når man kom ind ad døren,« fortæller kunstneren Gitte Reinwald, som har atelier lige ved siden af Under Uret og har hjulpet med mange praktiske ting i forbindelse med Hans Christian Andersens sygdom og død.

Foto: Maja Lykketoft - Tekst: Østerbro Avis/Thomas Frederiksen Berlingske media.

Under uret genåbner og historien føres videre af

Karin Østergård Frederiksen som frokostrestaurant.

For lidt mere end 25 år siden drog hun fra Nordjylland mod København, og siden har hun helt overgivet sig til hovedstaden. Sjælen og sproget fornægter sig dog ikke, her er Karin stadig nordjyde.

Karin går heller ikke af vejen for praktisk arbejde, der ikke lige hører hjemme i faget, og hun har selv være særdeles aktiv i projektet med at renovere og forandre Under Uret fra et slidt værtshus til den fine frokostrestaurant den er i dag. Med respekt for stedet og historien og møbleret med Under Urets gamle inventar og på væggene er de lakerede træpaneler bevaret og istandsat.

Karin er en kvinde med begge ben solidt plantet i den jyske muld - nordenfjords endda, og hun har en lang karriere bag sig i restaurationsbrancen.

Karin har udfyldt stort set alle roller, der kan besættes i faget, men har på de seneste primært arbejdet med frokostkoncept.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lidt fotos fra renoveringen:

Copyright © All Rights Reserved